Nené Lapain

Numerologisk rådgivning & uddannelse
Rådgivning og udfærdigelse af numeroskoper til voksne, børn, virksomheder og dyr/pensioner. Diskretion og tavshedspligt en selvfølge.

 
Forside arrow Konsultation arrow Dyr/pensioner
Dyr/pensioner

DYR

 

I lighed med mennesker og firmaer vil vores dyr naturligvis have samme glæde af mere harmoni og balance i livet.

 

Først og fremmest vores dyr med registreringsattest (stamtavle). Men jeg har såmænd også haft gode resultater med numeroskoper til dyr uden attest!

Erfaringsmæssig reagerer dyr hurtigere positivt på et ”rent” numeroskop – særlig heste – end vi mennesker gør.

 

Ligesom det bedste vil være at give sit nyfødte barn et godt numeroskop, vil det være ønskeligt hvis vores dyr har det. For det meste køber man dog sin hund, kat eller hest hos en avler der allerede har udfærdiget og registreret en stamtavle. Derfor er det vigtigt, at man selv lige undersøger regler og priser for sådan en ændring, inden man bestiller et numeroskop. Der er nemlig tidsbegrænsninger på i nogle tilfælde.

En anden begrænsning kan desværre være, at opdrætterens navn – som man stort set aldrig kan eller har held til at få ændret – har en energi for et kuld hvalpe der er født på en dato hvor navnet ikke passer til fødselstallet.

Her kan numerologen i enkelte tilfælde lukke evt. uheldige energier af, så det alligevel bliver bedre. I andre tilfælde må man som numerolog sige helt nej til at hjælpe.

Akkurat som med mennesker, der ikke vil eller kan slippe evt. slægtsnavne eller bare navne, man føler sig dyb forbundet med.

Skal numerologen bibeholde troværdighed, etik og professionalisme i sit virke, er der situationer hvor man desværre må sige nej tak til opgaven. Også selvom man bliver lovet guld og grønne skove. Desværre ses det stadig at nogen går på kompromis med disse etiske regler af helt ukendte årsager.

 

PENSIONER
 

Som det kan læses af ovenstående, kan et uheldigt opdrætternavn (energi) gøre det vanskeligt at ændre numeroskopet hos et helt kuld hvalpe.

Hvis man f.eks. har et opdrætternavn med energien 25/7 og får et kuld hvalpe på en 9’er dag, vil disse få 16/7 i auraen, og så går man ud over de etiske regler.

Det vil være oplagt at få lavet et numeroskop med et opdrætternavn, som i bedste fald kan give optimale numeroskoper til alle kuld, uanset fødselsdagen.

Det samme gøres i familier der helst vil have det samme efternavn.

Få derfor det rette opdrætternavn fra start – eller få det ændret (samt evt. startdato som med firmanumeroskop).

Kontakt mig venligst for yderligere information.
 

Anbefal denne side til en ven