|
En privat konsultation hos mig tager i reglen minimum 2½-3 timer, oftest noget længere da det i høj grad også afhænger den individuelle situation og evt. problemstilling. Derfor er det en god idé at være afklaret, afsætte god tid og ikke have vigtige aftaler samme dag.
Det kan være en stor beslutning at tage, som i princippet nærmest kan begynde sin virkning allerede når man bestiller tid eller bare har fået en forhåndstolkning. Selve oplevelsen er i reglen opmuntrende og positiv, men de mange indtryk og informationer kan godt dræne os lidt, ligesom det kan skabe lidt uro i kroppen at jeg er inde og korrigere dine energier.
Selvom du skulle have fået en forhåndstolkning, vil jeg lægge dit nuværende numeroskop op og forklare dig lidt om opbygningen. Du får mere at vide om dit fødselstal og dine navneenergier, hvilken påvirkning det har og har haft i dit liv ved bl.a. at kigge tilbage i dine årstalsrækker. Jeg fortæller dig også lidt om hvilke ting og begivenheder i numeroskopet der tidligere kan have forårsaget evt. blokeringer eller spændt ben, samt hvilke der har hjulpet dig godt på vej i forhold til dine nuværende navne.
Numerologien handler om at skabe harmoni og balance, hvorfor du kan blive rådet til at fjerne de uharmoniske energier til fordel for harmoniske energier som vil være mere optimale for dig. Det kan betyde at du evt. skal have fjernet eller tilføjet ét eller flere navne eller blot have ændret lidt i stavemåden i dine nuværende. Dit nye og mest optimale numeroskop bliver herefter udregnet og renskrevet i hånden og grundigt gennemgået med dig.
Med dit nye numeroskop vil dit fremtidige fundament være blevet lagt på plads, således at dine energier fremover kommer i total harmoni med din fødselsdag (grundenergi). De arbejder nu mere med end imod dig og vil langsomt heale dig op indefra. Man fremmer det positive og hæmmer det negative, således at du selv i højere grad kan skelne og bestemme hvad du vil opnå i livet. Tingene vil med tiden komme til at glide lettere end hidtil.
På numeroskopets bagside vil der være regnet omkring 6-8 år frem i tiden så du selv kan se energiernes forløb måned for måned. Du vil kunne følge med i hvornår der er ekstra held i kærlighed, penge, job, forandringer, samt hvornår du skal være ekstra varsom med at satse på disse områder. Det sidste er noget af det vigtigste da det er af afgørende betydning for om det helt rigtige numeroskop er fundet til lige netop dig.
Under konsultationen fortæller jeg dig om den tilvænningsproces der kan være i forbindelse med en så markant ændring af dine energier, som dog i reglen har en meget positiv indvirkning med det samme. Sluttelig at du altid vil kunne kontakte mig hvis der efterfølgende skulle dukke spørgsmål op.
Udover al nødvendigt informationsmateriale får du tilhørende navnelister med de - af Familiestyrelsen - godkendte fornavne som du selv vælger. Du kan også søge ét som ikke allerede er godkendt efter nærmere instruktion.
HVIS DET SKAL SENDES PR. BREV
I så fald vil du få de akkurat samme oplysninger og materiale. Jeg beholder blot en kopi af alt du får tilsendt indtil vi i fællesskab har gennemgået det hele ved en - på forhånd - aftalt telefonisk tid, som er af ca. 1 times varighed afhængig af forhåndstolkning m.m.
Fuld konsultation / brevnumeroskop koster Kr. 1.500
Børn fra 0-10 år koster Kr. 1.000
HVAD SKAL BARNET HEDDE?
Rigtig mange henvender sig for at få de rigtige energier (navne) til deres barn fra livets start, uanset om de selv har det eller ej. Det er en stor gave at give både sig selv og den lille ny. Man undgår mange af de bekymringer som vi alle gerne havde været foruden, og chancen for et barn i mere harmoni og balance er langt større end ellers.
Numeroskop til nyfødt/unavngiven koster Kr. 750.
Inden man beslutter sig for en numerologisk konsultation, kan det være en god idé at sætte sig lidt ind i hvad det indebærer. Det vil fx være værd at overveje om numerologens og din kemi passer til hinanden. Udover at numerologen skal være fuldstændig sikker i sit arbejde, kan det måske også have betydning om det er et menneske som har dyb forståelse for dig. Det kan også være en stor fordel at numerologen selv har en livserfaring, som du bl.a. føler at kunne bruge til noget, ligeledes om denne evner at kommunikere og formidle sine budskaber og viden ubesværet og på en let forståelig måde.
Er du i tvivl kan det være en rigtig god idé først at få en tolkning af dine nuværende navne og årstalsrækker, og her må du gerne være objektiv og kritisk, for numerologen skal kunne se tendenser og eventuelle begivenheder der er sket i dit liv op til dato. Kan numerologen ikke det, kan man roligt stille spørgsmål til hvorvidt den enkelte kan love dig et numeroskop med beskrivelse af dine muligheder i en årrække frem endsige finde det mest optimale nye numeroskop til dig.
Har du spørgsmål til nærværende, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte mig for yderligere information.
Lyt frem for alt til din intuition!
Anbefal denne side til en ven |